onsdag den 29. februar 2012

I går fik jeg så mine punch´es hjem. Den store med knapperne, duede ikke. Den sad fast, og rev papiret i stykker. Så fik den en gang "massage," og det hjalp. Nu er den lige så god, som de andre =D


De er da bare lækre ikke ?
Jeg er jo glad for dem, de skal nemlig bruges i bl.a. det album, som jeg skal til at lave.
Jeg er også kommet med i en fødselsdagskortgruppe. Det skal nok blive sjovt, både at lave kortene, men også når man så har fødselsdag. Nu skal jeg så igang med et kort, da der er en af damerne =D der har fødselsdag i næste uge.
Hav en god dag allesammen

tirsdag den 28. februar 2012

Herretag

Jeg tror faktisk at det er første gang, jeg laver et herretag. Sjovt nok, sad jeg lige det længere, over dette tag, end jeg plejer at gøre, når jeg laver tag. Det er altså lige den tand sværere, at lave de herreting. For mig ihvertfald.


Iaften skal jeg have nogle billeder, som jeg skal bruge til et minialbum. Nogle af jer kan nok huske mit album fra Majers kursus. Det var fra min mors barndom. Selvfølgelig har hun pralet af det, og det har så ført med sig, at jeg skal lave et album, i samme stil, til en jeg ikke kender =D En pige på 18 år.
Det er jeg meget spændt på, hvordan det kommer til at forløbe. Jeg har fået frie hænder med det hele.
En god eftermiddag/aften til jer alle. Tak for kommentarerne

mandag den 27. februar 2012

Nyt

I fredags synes Lars at jeg skulle forkæles. Det passede jo fint med at der var udsalg hos
specialkøbmanden =D Så jeg bestilte 9 punch, men tre af dem har så været udsolgt.
Men nu handlede det jo ikke om, at Lars skulle spare penge =D Så i dag gik turen så til panduro, hvor jeg købte mønsterpapir for det resterende beløb =D

På hvores vej til Roskilde, kørte vi forbi der, hvor fire unge mennesker kørte galt, og omkom i weekenden.
Der lå masser af blomster og lys. Og der stod mange unge mennesker, der sørgede. Puh hvor jeg altså fik en klump i halsen. Det er så tragisk, når sådan noget sker.

fredag den 24. februar 2012

Blomster

Jeg er jo nok nødt til at vise jer, at der er en grund til at jeg kan slide 3 retropunch op =D


Jeg elsker at lave disse små blomster, mange rester går, til at lave dem. Men jeg bruger også mange af dem. Såå måske nogen af jer har ret i at jeg er for hård ved de punch´s =D

torsdag den 23. februar 2012

Sommer

I dag skinner solen, Så måtte der laves noget med sommerfugle på. Jeg tror nok, jeg så nogle kort på pinterest, der brugte embossingfolders, på det halve kort. Det legede jeg også lidt med. 2 kort blev det til, de har begge samme farve i kartonet, som det, med det blå på.



Til sidst vil jeg vise jer et sørgeligt syn =D

Det er da trist med en ødelagt punch ikke ?
Jeg bruger den rigtigt meget, og  det er nr. 3 retroblomsterpunch der er gået i udu for mig.
Så mon ikke jeg hurtigt får købt mig en ny =D
Jeg er så glad for jeres kommentarer. Tak for dem. God dag til jer alle


onsdag den 22. februar 2012

Inspiration

Jeg bliver inspireret, til at lave bl.a. kort, mange steder. Private blogge, er et af de steder, der giver mest inspiration. Hos AKA/Anette http://minscrapside.blogspot.com/ fandt jeg, de kort jeg viser i dag. Tutten finder du her http://www.ribbonsandglue.blogspot.com/2012/01/paper-varietymulti-fold-card-tutorial.html
Kortene er så søde og enkle, og jeg måtte bare prøve at lave dem =D


Tak for jeres kommentarer, vi ses i blogland

mandag den 20. februar 2012

I dag har min computer fungeret hele dagen. Jubii. Det har været solskin næsten hele dagen. Lækkert!!!




Lidt inspireret af Anne Bente  http://annebenteslillested.blogspot.com/ kastede jeg mig over et turkist kort i dag. (Det er en af mine yndlingsfarver)
Meget af det jeg får lavet er et sammensurium af rester, ting jeg har fået, og ting som jeg har byttet mig til. Derfor kan jeg kun sjældent fortælle hvor alle tingene er fra. På mine layout derimod, har jeg altid styr på,
hvilket møsterpapir jeg bruger, og ligesådan det meste af den pynt jeg sætter på. Hvordan har i andre det med de ting ? Har i styr på det hele/meste, af det i bruger.
Dejligt med alle jeres kommentarer. God aften allesammen

søndag den 19. februar 2012

Drillende computer

I går og det halve af dagen i dag, har min computer bare ikke fungeret. Jeg havde lige fået den ordnet inden jeg startede bloggen her op. Nu håber vi,  at den fungerer igen, efter at Lars, har rodet med den i mange timer. (Godt han kan det, for jeg kan ikke) =D
I går sad jeg og lavede disse (øh... hedder de embelishment ?) mens Lars legede nørd =D




Tak for jeres kommentarer, det er godt læsestof =D  Hav en god søndag aften












fredag den 17. februar 2012

Forår

I dag er vejret dejligt, solen skinner og det er weekend =D
I Mandags lavede Elsebeth http://rafns.blogspot.com/  disse mapper til post it.
Jeg synes de helt vildt gode, så dem måtte jeg bare lifte.
Det blev til disse 3, som skal gives væk, til nogle søde mennesker

Det ser ud til at problemet med  de 2 ordkoder, når man kommenterer på min blog, er løst.
Så nu slipper man for besværet. Tak til Thea som tryllede
Tak for jeres kommentarer
Hav en god weekend
Lonnie

torsdag den 16. februar 2012

Løst og fast...

I dag har jeg haft travlt med at finde ud af forskellige, ting omkring min blog. Det ser ud til, at i er nødt til at trækkes med, at skulle skrive 2 ord, for at få lov at kommentere, på min blog. Jeg har prøvet med hjælp fra calmlund, at rette op på det. Det er mislykkedes. Øv, for jeg synes selv det er irriterende, når jeg skal kommentere på blogge, hvor det skal gøres.
Lidt opsamling fra i går. Desværre så bliver min ryg, aldrig bedre. Jeg er opereret i den 3 gange, i 2005 -07-10. Hver gang har det hjulpet. Men problemet kommer igen. Det er derfor jeg er førtidspensionist.
Dagens kort, er lidt sjovt. Jeg har byttet, og været med i flere swaps, på Scrapsisters. Kortet her er med lidt stempler fra  http://hyggekager.blogspot.com/  En gine fra http://jytteskortoggodt.blogspot.com/  og et lækkert tillykkestempel fra http://bendorff.blogspot.com/ Jeg er meget glad for dem. Er det ikke dejligt med så mange scrapvenner ? Tak for jeres søde kommentarer i går. Hav en god aften.



onsdag den 15. februar 2012

Udfordring på scrapsister

Jeg deltager i Karinas udfordring på scrapsisters med dette layout.

I 2010 blev jeg opereret i ryggen. Det var noget der tog hårdt på Sofie (5 år på det tidspunkt)
Da jeg kom hjem igen, var min seng sat ind i stuen. Hele dagen blev nemlig tilbragt i sengen.
Der kunne vi så ligge og råhygge, Sofie og jeg, og det gjorde vi =D




Tak for alle jeres kommentarer. Hav en god dag

tirsdag den 14. februar 2012

Forskud på sommeren


I dag er det trist og gråt uden for mine vinduer. Men det er det ikke indenfor.
Her har der været sol og sommer, og derfor blev disse kort lavet.
Jeg har endnu ikke fundet ud af at vende billederne, så i bedes lige lægge skærmen ned mens i kigger på dem =D Hav en god dag

mandag den 13. februar 2012

I dag viser jeg, mit bud på back to basic udfordringen på scrapsisters.dk Der skal jeg tilbage til 2004, hvor der ikke fandtes det store udbud, i scrapsager. Jeg må ikke bruge f.eks. stempler og bling. Det er svært, da næsten alle kort, selvfølgelig, er pyntet med disse ting.
Oven i disse ting, var der også visse regler. Jeg skulle bruge 2 terninger, da jeg ville lave et kort, og slå 3 gange.
1. gang slog jeg 10. Der skulle jeg sy med broderigarn på en detalje  på kortet
2. gang slog jeg 9. Der skulle jeg bruge x gange med 2 antal knapper. Så skulle jeg slå med terningerne igen, og havned på 7 = 7x2 knapper altså 14 knapper.
3. gang slog jeg 4. Der skulle jeg bruge x cm. Frem med terningerne igen, og jeg slog 8 = 8cm bånd.
Det fik jeg så dette kort ud af.

Tak for jeres dejlige kommentarer, og hav en god dag

søndag den 12. februar 2012

Tag

Tak skal i have allesammen, for alle de fine kommentarer. Nu kan jeg snakke med om, at det varmer,  =D når i kommenterer her på siden.
Her til morgen har jeg lavet dette tag, af  lutter rester. Dejligt, at få tyndet ud =D


God søndag til jer alle

lørdag den 11. februar 2012

Min blog

Efter MANGE opfordringer, har jeg kastet mig ud i en blog.
Velkommen til jer der kigger forbi, for at hilse på.


Kortet er et herrekort, jeg har lavet for et stykke tid siden.
Det er lavet i kraft karton, og der er bl. a. brugt tissue tape fra TH
bølgepap, stjernerne  sizzix diecuts og i TH mønsterpapir, stemplet er fra scrapper.